REstart NLP Partner AS Tlf  +47 95051226 
+47 99603136 

 
Skriv ut denne siden

Makani Academy er et moderne internationalt uddannelses akademi indenfor området personlig og spirituel udvikling. Vi har specialiseret os i intensive, accelererede uddannelser med vægt på personlig og spirituel udvikling såvel som dybtgående faglig indlæring.

De fleste af vores uddannelser finder sted som internatkurser med det mål at skabe et miljø, som giver den bedst mulige støtte til udvikling og indlæring.

Vision og mission

Det er vores vision, at så mange mennesker som muligt lever et liv, som er i bedst mulig overensstemmelse med deres inderste væsen. Vi tror på, at det er muligt at påvirke og ændre sit liv på en måde, så man virkelig lytter til sine egne inderste værdier og dermed lever det liv, som er mest i overensstemmelse med den, man er.

Det er vores mission at støtte mennesker til dette gennem at tilbyde kurser, hvor deltagerne dels lærer en række værktøjer, som de kan bruge professionelt til at støtte andres udvikling, og dels får mulighed for at arbejde med deres egen udvikling – i det omfang og tempo, de selv har lyst til.

Vi har allerede erfaret at rigtig mange mennesker har lyst til at være en del af den særlige atmosfære som skabes, når mennesker med vidt forskellig baggrund er sammen i en intensiv periode af deres liv. De fleste deltagere oplever, at det er muligt at tage et meget stort skridt på 10 dage – og at de bliver støttet hele vejen!

Vi er Helene og Jack Makani - to erfarne, danskfødte Trænere og terapeuter, som har undervist i NLP siden 1990, samt Enneagrammet og Akasha Healing siden 1997. I 2008 besluttede vi at samle al vores viden til nye, holistiske uddannelser, hvor vi  anvender alt det vi kan, og som vi ved virkelig gør en forskel.  

Siden 1999 har vi afholdt intensive uddannelser på Cypern et par gange om året, og i 2005 besluttede vi at flytte os selv til Cypern. Dermed stiftede vi Makani Academy Ldt., som er hjemmehørende på Cypern. Ud over vores uddannelser på Cypern underviser vi i flere lande, bl.a. Danmark, Norge, Hviderusland og England. 


Tips en bekjent om denne artikkelen
Send til e-post adresse:

Ditt navn:


Copyright REstart 2006 - Powered by i-tools